DagLiv

Viden og forskning

DagLiv bygger på forskning og evidens

DagLiv appen er udviklet og designet på baggrund af forskningsprojektet ReACT ved Nationalt Videnscenter for Demens. I dette forskningsprojekt blev appen designet, udviklet og testet sammen med mennesker med demens, pårørende og fagpersoner. Appen viste sig at være en stor succes hos brugerne, og den fik i 2022 en andenplads i den internationale konkurrence for teknologier til mennesker med demens World JAIN Challenge. Via en bevilling fra Innovationsfonden blev det muligt at udvikle denne nye version af appen – DagLiv.

Neuropsykolog og ph.d. Laila Øksnebjerg har i hele forløbet ledet forskningen og  udvikling af appen, og hun er i dag ejer af  startup-firmaet MindTek ApS, der ejer DagLiv appen. 

Hvad viser forskningen?

Forskningen har dokumenteret, at den måde appen er designet på, og de funktioner den indeholder, er gavnlige for personer med demens i tidlig stadie ift. støtte til hukommelse, overblik og struktur i hverdagen. Forskningsstudierne har også vist, at brugerne generelt finder appen nem og intuitiv at bruge, og at den er skræddersyet til – og matcher – deres behov i hverdagen. 

Forskningen viste også, at I de tilfælde hvor personen med demens havde eller fik svært ved at bruge almindelig hverdagsteknologi alene (pga. fremadskridende demenssymptomer, eller de havde måske aldrig været gode til at bruge teknologi), så var det var det muligt at bruge appen med støtte fra pårørende. Det er derfor en vigtig funktion, at appen kan bruges samtidig på flere mobiler og/eller tablets (men der skal kun betales for et abonnement). Så kan pårørende støtte og hjælpe med at bruge appen i hverdagen, også selvom man ikke bor sammen.

Resultaterne viste også, at pårørende i nogle tilfælde var de primære bruger af appen. De brugte den fx til at strukturere og organisere hjælp og støtte til personen med demens. 

Både den forskning der ligger bag DagLiv appen, og forskning i demens og teknologi generelt, viser, at det er vigtigt at der er nem tilgængelig information om hvordan teknologier fungerer/bruges og nem adgang til support. Derfor har du her på siden adgang til “Guide og Tips til at bruge DagLiv appen” og “Gode råd til at gøre din mobil/tablet brugervenlig”. Du har også adgang til support – læs mere her. 

Hvis du er interesseret i selv at læse de artikler, der er udgivet på baggrund af forskningen, er du velkommen til at skrive en mail til dagliv@mindtek.dk.

Vi fortsætter forskningen

Forskningen viste også, at appen kan bruges af bredt af alle der har udfordringer med hukommelse, planlægning og struktur i hverdagen, fx pga. en hjerneskade, følger efter stroke, autisme eller ADHD, eller andre former for udviklingsforstyrrelser.

Det er vigtigt for os, at der evidens for appens brugervenlighed og effekt, og vi fortsætter derfor med at undersøge brug af appen hos forskellige brugergrupper. Hvis du som fagperson, bruger eller pårørende gerne vil vide mere om denne forskning, er du velkommen til at kontakte os hos MindTek.

Scroll to Top