DagLiv

Gør din mobil/tablet nem og brugervenlig

Man kan gøre meget for at gøre sin mobil og tablet er nemme at bruge i hverdagen. Det er særligt vigtigt, hvis det kniber med hukommelse og overblik. Hvis teknologien er nem og overskueligt at bruge, gør den mere gavn i hverdagen – som hjælp og støtte. 

Her er samlet nogle “tips og tricks” til hvordan du indretter teknologien så den er nem og  overskuelig at bruge.  

Gør din skærm simpel og overskuelig

Alle mobiler og tablets kan indstilles efter brugerens behov og ønsker.

For at gøre en mobil/tablet nem og overskuelig kan man fx:

  • Vælge en ensartet baggrundsfarve, hvor apps er nemme at se og overskue.
  • Indstille skærm, tekststørrelse og lysstyrke, så skærmbilledet er tydeligt.
  • Kun have de apps på skærmen, som reelt bruges i hverdagen (resten kan slettes, hvis du får brug for dem, kan de installeres igen).
  • Samle apps i “mapper” og give dem en fælles overskrift/kategori

Hvis du synes det er svært at lave disse indstillinger på mobil eller tablet, så spørg efter hjælp hos andre. Vis dem gerne denne forklaring.

Og til dig der hjælper: Giv dig god tid – forklar de ændringer du laver – det skal føles trygt og forudsigeligt, når andre hjælper med at få styr på mobil/tablet.  

Hvis skærmen "driller"

En tryk-følsom skærm på tablet/mobil er nem at bruge for de fleste, men for nogen driller fin-motorikken. 

Det kan derfor være en hjælp at bruge en “touch-pen” som gør det nemmere at trykke præcist på skærmen. 

Der findes særlige digitale penne, men de fleste kan nøjes med den billige slags fra boghandlen.

Brug talegenkendelse

Talegenkendelse fungerer ved at du trykker på mikrofon-ikon på tastaturet – du kan nu “diktere” og mobil/tablet skriver for dig.

 

Talegenkendelse

Brug emojis

Emojis har mange fordele

  • Man kan skrive færre ord – det kan være en hjælp at bruge emojis hvis du har sproglige vanskeligheder
  • Emojis er nemme og hurtige at afkode
  • Opmærksomheden fanges nemmere når du bruger emojis.

Du kan bruge emojis alene, eller sammen med tekst, så støtter symboler og tekst hinanden.

Scroll to Top